Overnatning i shelter eller telt på Møn

Elsker du at falde i søvn til lyden af bølgernes brusen og vågne med solen i ansigtet, skal du og din familie overnatte i naturen. Læs mere om mulighederne for overnatning i eget medbragt telt eller i de sheltere, som man finder på Møn.

En god måde at overnatte på, når I er på Møn, er i det fri ude i den mønske natur. Her kan I få det bedste ud af naturen, bage snobrød eller grille jeres egen friskfangede fisk på bål, tage en dukkert og varme jer i soveposerne med udsigt til bølgen blå og Møns Klint.

I kan enten medbringe jeres eget telt eller overnatte i et shelter. Klik på linkene i højre side for at se oversigten over sheltere og steder, hvor I kan slå jeres eget telt op,

Er I en større gruppe, er det en god idé at booke pladsen på forhånd. Det kan I også gøre via linket til højre. Hvis I blot er en familie eller færre, behøver I ikke at booke en plads, men skal være opmærksomme på, at grupper, der har booket, har fortrinsret til pladsen.

Del denne side

Oplev vores Dark Sky - oplev vores nattehimmel

 

Over Møn er lysforureningen så minimal, at du ser nattens stjerner klarere. Deltag i vores mange Dark Sky-arrangementer på bl.a. Møns Klint og oplev vores smukke nattehimmel.